SERVICES

Vilkår og betingelser

Ole Mathiesens vilkår og betingelser for webstedet. Betingelserne vedrører køb via olemathiesen.dk

Læs forretningsbetingelser på engelsk »

KØBSBETINGELSER:
Hos Ole Mathiesen A/S kan du betale med Visa, Mastercard og American Express. Efter købet sendes en ordrebekræftelse for dit køb direkte til din mailadresse. Alle priser på webshoppen vises inkl. moms for privatkunder og ekskl. moms for forhandlere. Alle ordrer afregnes i DKK.

Ole Mathiesen A/S tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte varer, afgiftsændringer, valutaændringer og force majeure, hvorefter Ole Mathiesen A/S forbeholder sig retten til at annullere ordren.

GAVEKORT:
Gavekort, købt fysisk i én af vores forretninger, vil ikke kunne benyttes i vores webshop.

OMKOSTNINGER TIL BETALINGSKORT:
PBS opkræver et gebyr for anvendelse af betalingskort. I Ole Mathiesen A/S har vi valgt at dække disse omkostninger.

LEVERINGSTIDSPUNKT:
Ole Mathiesen A/S sørger for hurtig levering 2-4 dage, dog med forbehold for udsolgte varer. Vi sender din ordre samlet, så hvis én af dine varer ikke er på lager, vil det forsinke den samlede forsendelse.

Ved bestilling senere end klokken 14.00 vil leveringstiden blive forlænget med et døgn. I tilfælde af at en vare ikke kan leveres som anført, vil vi kontakte dig inden for 2-4 arbejdsdage.

FRAGT, TOLD OG EKSPEDITIONSOMKOSTNINGER:
Udover varens pris pålægges der et gebyr på kr. 100,00 ved bestilling af ure og kr. 50,00 for remme. Gebyret er inkl. moms for privatkunder og ekskl. moms for forhandlere til ekspedition og forsendelse.

Vi sender vores pakker med PostNord / GLS og Ole Mathiesen A/S kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos vore pakkedistributører.

Hvis det land vi leverer til har import- eller toldafgifter, vil du blive opkrævet dette når forsendelse skal udleveres. For at undgå overraskelser anbefaler vi, at tjekke med lokale toldmyndigheder inden ordre placeres.

FORTRYDELSESRET:
Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du modtager varen. For ordrer lagt mellem den 1. december og 24. december, gælder fortrydelsesfristen fra 24. december samme år.

Du skal inden 14 dage fra modtagelsen give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved tlf. nummer +45 33 14 12 08 eller på mail webshop@olemathiesen.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og her.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

RETURNERING:
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind, og du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Alle varer bør sendes med Track & Trace, da du har ansvaret for, at forsendelsen kommer frem til os.

VARENS STAND, NÅR DU SENDER DEN RETUR:
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Du kan altså prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. En ur lænke må fx Ikke være afkortet.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET:
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra dags dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelig transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Ole Mathiesen A/S
Østergade 8
1100 København K

Du kan også fortryde købet ved at give tydeligt meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

HVAD SKAL JEG SENDE MED TILBAGE:
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelse. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder vores standardfortrydelsesformular her.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

REKLAMATIONSRET:
Ole Mathiesen A/S yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering.

Såfremt du har kontaktet os på forhånd i forbindelse med reklamationssagen, afholder Ole Mathiesen A/S dine rimelige fragtomkostninger ved fremsendes af en pakkelabel. Kontakter du os ikke, før varen sendes retur, refunderer Ole Mathiesen A/S ikke din fragtomkostninger.

Henvendelse kan ske ved tlf. nummer +45 33 14 12 08 eller på mail webshop@olemathiesen.dk.

Varen sendes til:

Ole Mathiesen A/S
Østergade 8
1100 København K

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er så detaljeret som muligt. Husk at varen altid skal sendes retur i forsvarlig emballage og med Track & Trace.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

KLAGEADGANG
Vi vil meget gerne i dialog med dig, hvis du er utilfreds med vores ydelse.

Henvendelse kan ske ved tlf. nummer +45 33 14 12 08, på mail webshop@olemathiesen.dk eller via fysisk fremmøde hos Ole Mathiesen A/S, Østergade 8, 1100 København K

Hvis der ikke kan findes en tilfredsstillende løsning, kan du klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

https://www.forbrug.dk/artikler/forbrug/dine-klagemuligheder/oversigt-over-klageinstanser/forbrugerklagesystemet/center-for-klageloesning/?rn=43292

Fører dette ikke til en løsning, kan der klages til Forbrugerklagenævnet, som er beliggende samme adresse og har hjemmesiden: https://www.forbrug.dk/artikler/forbrug/dine-klagemuligheder/oversigt-over-klageinstanser/forbrugerklagesystemet/forbrugerklagenaevnet/?rn=43292

Klager kan derudover indgives via EU’s klageportal ODR (Online Dispute Resoultion) på hjemmesiden: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooseLanguage

HVIS DU TILMELDER DIG VORES NYHEDSBREV
Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, behandler vi dine personoplysninger. Det kan du læse om i Privatlivspolitik her »

Need assistance?

Feel free to give us a call or send us an email if you need help with anything.

CONTACT US

Ole Mathiesen Copenhagen City

Østergade 8, København K, Denmark
VAT: DK25130898
Monday - Friday — 10.00 - 18.00
Saturday - Sunday - Closed 
+45 33 14 12 08
info@olemathiesen.dk

Ole Mathiesen Cph Airport

Copenhagen Airport, Terminal 3, Kastrup, Denmark
VAT: DK25130898
Monday - Sunday - Closed 
+45 32 22 12 08
airport@olemathiesen.dk